Gå til hovedindhold

Parat Til Start

Parat til start

Indhold


    Parat til Start
    Kontakt Bente Gillings
    Tlf: 86127013
    Mail: parattilstart@parattilstart.dk
    Hjemmeside: www.parattilstart.dk: se her

    Hvem er målgruppen?

    Parat til Starts målgruppe er unge med særlige læringsforudsætninger. Det er unge, der gerne vil udvikle sig fagligt, socialt, personligt og kreativt og som gerne vil afklares erhvervsmæssigt.

    Hvilken undervisning, værksteder og aktiviteter tilbydes?

    Undervisningen i fagene foregår fortrinsvis i små grupper på 5-7 personer.
    Undervisningsformen varierer fra individuelt arbejde til team-arbejde og til samarbejde på tværs af fagene.

    Parat til Starts undervisere er alle læreruddannede, universitetsuddannede eller pædagoguddannede med særlige kompetencer inden for de fag, de underviser i.

    Skolen er et dagtilbud fra klokken 8.30-14.00.
    Vi tilbyder undervisning i nedenstående fag. Nogle fag har de fleste elever og nogle fag er valgfag.

    • Almene fag: Dansk, matematik, engelsk, filosofi for alle og samfundsfag (samfundsfag er hos os bredt og indeholder også historie og geografi)
    • Krop og kost fag: Madlavning og sundhed, motion inden for forskellige sportsgrene, yoga/afspænding, udeliv mm.
    • Kommunikation & livskvalitet: tager hånd om selvudvikling og udvikling af sociale kompetencer
    • Kreative fag: Kunst, håndværk og håndarbejde, mandala, sang
    • Praktik: Brancheafklaring, afklaring af timetal og skånehensyn. Praktikker kan være af kort og længere varighed og kan være ”delte praktikker”; sådan, at eleven er i praktik nogle dage om ugen og i skole nogle dage om ugen.

    Vi prøver at sætte skemaet sammen, så det passer bedst til den enkeltes ønsker og behov.

    Vi har en daglig struktur med et fast skema.
    Den faste struktur bliver ind i mellem afløst af en temadag, emneuger og studieture.

    I dagligdagen øver vi ansvarlighed, mødestabilitet og rummelighed.
    Vi arbejder med gode sociale relationer, med omstillingsparathed og med egne adfærdsmønstre.
    Al undervisning sigter på, at den enkelte unge bliver mere sikker på sig selv og sin kunnen, så de bliver bedre til at mestre deres eget liv.

    Vores tilgang til arbejdet med eleverne bygger på ligeværdighed, udvikling og omsorg.

    Hver elev har tilknyttet en kontaktlærer.
    Kontaktlæreren følger eleven tæt i hele forløbet. Elev og kontaktlærer udarbejder i samarbejde med STU vejleder, evt. familie og andre netværkspersoner individuelle mål og planer og der samarbejdes om udvikling i dagligdagen. 
    Kontaktlæreren etablerer sammen med eleven praktikker og er kontaktperson til arbejdspladsen gennem praktikforløbet.

    Klubtilbud

    Skolen har et ugentligt klubtilbud fra 14.00-18.00 med fritidsaktiviteter som f.eks:

    • Ture til svømmehal, biograf og bowling
    • Hygge med film og spil
    • Parat til Starts Store-Kage-Bage-Dag
    • Besøg i andre fritidstilbud.

    Klubben er etableret med midler fra OAK Foundation.

    Undervisningen gennemføres i samarbejde med FO-Aarhus og med støtte fra folkeoplysningsloven.

     

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023