Gå til hovedindhold

Bøgevangsskolen

Bøgevangsskolen

Indhold

    Praktisk information
    Bøgevangskolen – Vejle Fri Fagskole
    Bøgevang 18, 7100 Vejle

    Kontaktperson: Forstander Annette-Louise Arnholm
    Mobil: 6015 2308
    Mail: aa@bvsk.dk
    Hjemmeside: www.bvsk.dk

    Hvem er målgruppen?
    Bøgevangskolens målgruppe er unge i alderen 16-25 år med generelle vanskeligheder, der har behov for et velfungerende fællesskab i trygge rammer med forudsigelighed og fast struktur. Bøgevangskolen indskriver også elever med specifikke vanskeligheder efter en visitering, der viser, at eleven vil have udbytte af Bøgevangskolens kostskoletilbud og i øvrigt kan færdes på skolen i en forståelse for fællesskabet.

    Bøgevangskolens primære målgruppe er unge med kognitiv eller mental retardering i lettere grad. Optagelse af unge med andre former for psykisk udviklingshæmning vil bero på en nærmere individuel vurdering. Bøgevangskolen modtager ikke elever med markante emotionelle skader og tilknytningsvanskeligheder.

    Bøgevangskolen er et helhedstilbud til unge med særlige behov. Der fokuseres primært på at klargøre eleverne til et selvstændigt voksenliv. Gennem skolens samlede tilbud, som ligeledes tilbyder mange forskellige praktikmuligheder, forberedes eleverne til et relevant og tilpasset arbejdsliv, såvel som til en fremtid med indhold og livskvalitet.

    Undervisningen spænder bredt; vores helt særlige fokus ligger på livsduelighed og på at kunne mestre eget liv. Derudover botræning, madlavning, forståelse for egen-økonomi, erhvervsafklaring samt en lang række andre fag, som eleven selv vælger.

    Hvilken undervisning, værksteder og aktiviteter tilbydes
    Undervisningen foregår på små hold. Der udbydes følgende fag:

    Branchefag:
    Beklædning & Design
    Håndværk og Industri
    Mad & Gastronomi

    Valgfag:
    Game Design
    KREA
    Billedkunst
    Musik
    Motion & Outdoor
    Care
    Rollespil
    Dansk, matematik, engelsk m.fl.

    Hverdagen på skolen
    Dagen begynder med morgenmad kl. 7.30. 1.års elever samles i spisesalen. 2.- og 3.årselever spiser i deres udslusningshuse.

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023