Appendix
Svarliste
334
|
En mentor kan hjælpe med forskellige ting. Fx: - Lektiehjælp, - Fritidsliv - Sociale aktiviteter - Hjælpe med at få læst breve fra det offentlige - Og meget mere |
335 |
Nej, det behøver man ikke. Om man kan optages på en STU vil bero på en individuel vurdering, der tages, når man har ansøgt om STU. |
336 |
Nej, det kan ikke blive et efterskoleforløb, da det er grundskoleundervisning, der tilbydes på efterskoler.
|
337 |
Frie Fagskoler er i familie med højskoler og efterskoler, men adskiller sig ved at have et lovkrav om praktisk undervisning i mindst 1/3 af fagene. |
338 |
Man får undervisning i det, man skal kunne, når man bor selv. Fx: - Rengøring - Tøjvask - Indkøb - Madlavning - At lave et budget - Og meget mere |
339 |
Et fleksjob er et arbejde, der har skånehensyn. Der tages hensyn til - Arbejdsevne - Arbejdstempo - Behov for pauser - Arbejdstid - Antal arbejdstimer - Evt. andet |
340 |
|
341 |
Forsørgelse er de penge, du har at leve for hver måned. - Løn - SU - Pension - Skoleydelse (FGU) - Uddannelseshjælp udbetalt af Jobcentret - Når dine forældre betaler for dine udgifter |
342 |
Ja, flere uddannelsesinstitutioner landet over har oprettet klasser, hvor man fx skal have autisme, for at kunne gå.
Du kan læse mere på internettet – og spørge din UU-vejleder om disse muligheder. |
343 |
Du kan fx tale med din UU-vejleder. |
344 |
Fx: - Din familie - Din lærere og pædagoger - Din UU-vejleder - Din klubpædagog |
345 |
Man kan gå til optagelsesprøve på den ungdomsuddannelse, som man gerne vil ind på. |
346 |
Ja, det kan du. - VUC - FGU - Kommunale tilbud i din kommune - Tilbud under Dansk Oplysnings Forbund |
347 |
Stikord: - Uafhængighed - Det kan være meget svært at få bevilget kørsel til ungdomsuddannelse, så det er vigtig man har lært at transportere sig selv, når man starter der - Det er almindeligt at unge mennesker transporterer sig selv |
348 |
Stikord: - Alle ungdomsuddannelser foregår i et ungdomsmiljø - Langt de fleste arbejdspladser er også sociale fællesskaber, man skal kunne færdes i - Mange har det sjovere i et fællesskab end, når de sidder alene - Man kan lære af at være sammen med andre. Også faglige ting. Og man kan blive klogere, når man hører hvad andre siger og tænker |
349 |
Stikord: - At du kan være sammen med andre - At du har respekt for underviserne og for de andre elever/studerende - At du kan møde til tiden - At du kan vente på, at det bliver din tur - At du kan være rolig i klassen - At du kan overholde regler og aftaler - At du kan holde til, at andre kommer til at larme - At du har oprigtig lyst og overskud til at lære og være i en undervisningssituation - At de andre kan regne med dig – og du kommer hver dag - Og så videre… |
350 |
Man kan komme på INTRODUKTIONSKURSER I 8. klasse - og i BROBYGNING i 9. og 10. klasse - på ungdomsuddannelserne.
Man kan også komme i praktik på STU. |
351 |
Ja, det kan du. - er ordblind, - har høretab, - er svagsynet, - bruger kørestol, - har ADHD eller autisme, - har andre dokumenterede udfordringer.
SPS giver ikke hjælp til lektier. |
352 |
Ja, det kan du. |
353 |
Ja…. |
354 |
Nej. |
355 |
Stikord: - Sove væk hjemmefra - Holde til at være sammen med andre døgnet rundt - Holde aftaler - Kunne tage imod kollektive beskeder - Tage del i fællesskabet – fx køkkentjanser - Respektere andres holdninger og væremåder - Være åben overfor nye mennesker – både vokse og andre elever |
356 |
Det er en efterskole for elever med beskrevne vanskeligheder, som fx ordblindhed, autisme, bestemte diagnoser mm.
Her får alle elever særlig støtte i form af: - Mindre klasser - Flere voksne - Fast kontaktperson - Mulighed for eksamensfritagelse - Botræning - Håndholdt vejledning - Guidning til praktiske ting - Guidning til de sociale ting |
357 |
Det er en klasse/skole for elever med beskrevne vanskeligheder, som fx autisme, ADHD, indlæringsvanskeligheder mm. Her får man fx: - Mindre klasser - Flere voksne - Fast kontaktperson - Mulighed for eksamensfritagelse - Håndholdt vejledning - Guidning til praktiske ting - Guidning til de sociale ting |
358 |
Stikord: - Når du arbejder sammen med folk du kan lide - Når du tjener penge - Når I laver sjov på dit arbejde - Når du laver kreative ting på dit arbejde - Når du skal betjene kunder på dit arbejde - Når du gør en forskel for andre mennesker - Når du får lov til at sidde alene og fordybe dig - Når du får lov at arbejde udenfor - Og så videre… |
359 |
Stikord: - Snak med dine forældre - Snak med lærere og pædagoger - Snak med UU-vejleder - Gå i praktik - Besøg arbejdspladser og uddannelser - Se små videoer om jobs og uddannelser – fx på Youtube.com |
360 |
Man kan fx gå disse veje: - FGU - STU - Frie Fagskoler - Efterskole/Specialefterskole - Højskole - Arbejde - Praktik - Aktiviteter gennem Jobcentret - Aktiviteter gennem Socialforvaltningen |
361 |
Man kan lave en plan sammen med de voksne der er omkring en – fx forældre, lærer og UU-vejleder. Man sætter mål og delmål, for at blive klar. |
362 |
- Man skal have lyst og vilje til at lære nye ting både praktisk, fagligt, socialt og personligt. - Man skal kunne møde stabilt. - Man skal kunne klare at være i et ungdomsmiljø.
|
363 |
Nej, det gør det ikke, men man kan i sin STU have mål om at blive klar til en ungdomsuddannelse. På STU får man ved afslutningen et kompetencebevis, der dokumenterer det, man har lært i sin tid på STU. |
364 |
Der findes få muligheder for at tage undervisning online. Men der findes ikke en hel ungdomsuddannelse, der kan tages online. |
365 |
Ja, man kan godt skifte STU-sted. Et skift planlægges sammen med STU-vejlederen. |
366 |
Uddannelsen afsluttes med et kompetencepapir (afgangsbevis) for de opnåede færdigheder og kompetencer. Gennemføres kun noget af uddannelsesforløbet, får den unge et kompetencepapir for det, der er gennemført. |
367 |
Stikord: - At kunne møde til tiden - At kunne overholde aftaler - At være nysgerrig på egne muligheder - At kunne tage initiativ - At kunne sige undskyld, hvis man har gjort en fejl - At kunne vente på tur |
368 |
Stikord: - Sige ja til hjælp - Sige ja til at øve sig på det, man endnu ikke er så god til - Sige ja til at bruge visuelle støttemuligheder (fx på mobilen) - Sige ja til at bruge vækkeur |
369 |
Der er ingen klar definition af, hvad det vil sige at være handicappet. Har man behov for at få hjælp og støtte i sin hverdag, kan det være fordi, at man har et handicap. |
370 |
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
|
371 |
Op til 3 år. |
372 |
Stikord: - Dansk og matematik - Være social - Tage hensyn - Tage bussen - Smalltalke - Have venner - Spille musik - At udføre et arbejde - Overholde aftaler - Klare sig selv - Lave mad - Holde styr på økonomi og budget |
373 |
Ja, man kan holde op til 2 års pause sammenlagt. STU skal være afsluttet indenfor 5 år
|
374 |
Man skal være i målgruppen til STU, hvilket betyder, at man ikke kan tage en ordinær ungdomsuddannelse indenfor en nær fremtid, selv med særlig støtte.
|
375 |
Man kan starte, når man er færdig med 9. klasse. Men man må gerne starte senere – og helt frem til, man er blevet 25 år. |
376 |
Et ansøgningsskema, skal udfyldes og indsendes – og der skal lægges bilag ved, der beskriver dine behov. |
377 |
Ja, det kan man.
|
378 |
Ja, det er en del af uddannelsen.
|
379 |
Ja, det kan du, hvis du har et ønske og behov for, at det skal være en del af din STU.
Ikke alle STU-udbydere tilbyder bodel.
|
380 |
Ja, det er det. |
381
|
Det er ikke muligt at tage Folkeskolens Afgangsprøve, men du kan aflægge tilsvarende prøver. |
382 |
Ja, det kan man.
Det er enten din UU-vejleder, STU-vejleder eller din skole, der kan aftale en praktik med STU-stedet. |
383 |
Ja, det kan man, hvis man er klar til at komme på arbejdsmarkedet.
|
384 |
Ja, man kan godt skifte STU-sted. Et skift planlægges sammen med STU-vejlederen. |