Optagelse på STU
I Aarhus Kommune træffes afgørelse om STU, godkendelse af forløbsplan samt valg af udbyder i en intern STU-visitation.
Såfremt STU-tilbuddet tilbydes i kombination med tiltag/ydelser efter bekendtgørelse af lov om social service (serviceloven), og det vurderes, at afgørelsen har behov for at blive løftet op på ledelsesniveau, visiteres tilbuddet i et udvidet STU-visitationsudvalg- læs mere herom i kommunens kvalitetsstandard.
Har du afsluttet 9. klasse og er du interesseret i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, kan du henvende dig til din vejleder hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Du kan også hente ansøgningsskemaet her på siden, udfylde det og sende det til STU.
Hos din UU-vejleder kan du få hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet. Du finder ansøgningsskema og adressen på STU i højre side under henholdsvis Kontakt og STU-ansøgningsskema.
Når vi har modtaget din ansøgning, bliver du inviteret til et møde med en STU vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Hvis du er i målgruppen til STU laver du og dine forældre og din STU vejleder i fællesskab et forslag til et uddannelsesforløb. Forslaget skal godkendes af Aarhus Kommune, som også vurderer, om du er i målgruppen.
Ansøgning og start
Opstart på STU-uddannelsen sker som nævnt efter aftale med UU Aarhus. Der er ansøgningsfrist til STU 31. august og 31. januar hvert år, med forventet opstart senest 6 måneder efter din ansøgning er godkendt. Ofte sætter vi i gang inden de 6 måneder, hvis det passer med din uddannelsesplan i øvrigt.
Befordring
I visitationen til STU vil der også blive taget stilling til befordring, altså hvordan du kan transportere dig til og fra uddannelsen. De fleste STU elever, kan selv køre med offentlig transport. Der ydes tilskud til offentlig transport, hvis du kører ud over 2 zoner. Hvis du har særlige befordringsbehov, kan du efter en konkret vurdering få dækket hele eller dele af udgiften i forbindelse med befordring til og fra uddannelsesstedet.
Den endelige afgørelse om befordring træffes af STU-visitationsudvalget.
Hjælpemidler / specialpædagogisk støtte:
Hjælpemidler som er nødvendige for at gennemføre uddannelsen kan bevilliges efter STU lovgivningen, eksempelvis IT-rygsæk mv